La Fortuna

Den forste dag i La Fortuna gik ikke med meget. Sarah, Sunita og jeg brugte resten af dagen pa at undersoge byen og gik sa ellers tidligt i seng.

Fredag morgen stod vi tidligt op og lejede nogle cykler fast besluttet pa at fa lidt motion .. og det gjorde vi bestemt ogsa. Vi cyklede i alt 22 km op ad vulkanen Arenal (en af de mest spektakulaere i hele verden), og gud hvor var det hardt! Pa vej op brugte vi 2 timer, men pa vej ned under 30 min. Sa da vi kom tilbage folte i alle at vi havde fortjent en is.  Senere pa eftermiddagen havde vi booket en tur til Arenal Hotsprings, Baldi, som er et af stederne turisterne bliver pumpet for penge. Det var en fantastisk park med 15 hotsprings med vandtemperaturer mellem 34 og 47 grader, sauna, vandfald og en stor buffet. Lige et sted for min mor :)

Lordag morgen stod den pa en hiking tur ned til et 70 meter hojt vandfald og op af et inaktivt krater (lige ved siden af den aktive vulkan), og det var virkelig op-op-op. Vi havde faet fortalt at det cirka var 3 km, men vi fik dog ikke at vide at det var i fugleflugtslinje eller at de sidste 1,7 km var gennem skov, grene og mudder. Men da vi kom op til toppen efter cirka 1,5 time hvor vi mere eller mindre kravlede, fandt vi frem til en laguna. Det var helt taget da vi forst kom, men indimellem forsvandt skyerne sa meget at vi kunne se omgivelserne. Det var lidt vildt at bade i en vulkanso, men jeg beviste mit vard og badede i det kolde vand. De to canadier synes dog at jeg var en darlig skandinavier fordi jeg brugte sa lange pa at vende mig til vandet, men i det kom jeg. I'm a viking!!!

Efter aftensmaden mente Sarah helt bestemt at vi skulle tage i den mest usikre forlystelsespark, jeg nogensinde har set. Vi betalte 600 colones (6-7 kroner) for en tur i gryderne, og jeg tror at vi alle blev 10 ar aldre pa de 5 minutter som turen varede!

Eftersom at det meste af det jeg har lavet her i Costa Rica har varet mere end 1000 meter over havoverfladen, tror jeg efterhanden at jeg er ved at vare min hojdeskrak kvit (og nej Michael, det betyder ikke at jeg har lyst til at do i et bungyjump!!), sa rykket nogle granser, det far jeg da.

Jeg er nu kommet tilbage til San Jose og venter egentligt bare pa mit fly til Cuba pa tirsdag. Sa dette bliver nok mit sidste indlag i et stykke tid :)

Knus fra Pernille

Samara og Santa Elena, Monteverde

Da jeg ankom til Samara lørdag, efter en meget 'anderledes' bustur, fulgtes jeg med to piger fra Canada til et hostel de havde booket. Det viste jeg så at det var fuld (ligesom alle de andre billige steder viste sig at være), så jeg måtte derfor indlogere mig på et dyrt, men lækkert hotel, midt på stranden. Samara var flot, men da jeg havde set stranden var der ikke meget andet at lave, så tog af sted igen mandag morgen.

I bussen mødte jeg igen de samme to canadiske piger og, hvad der sandsynligvis har været de sejeste 3 amerikanske kvinder i hele Costa Rica. De var alle mellem 60 og 70, men snakkede som var de teenagere, og de backpackede en måned i Mellemamerika.

Da vi endelig kom til Monteverde, brugte jeg lidt tid på at lede efter et kamera (da der desværre ikke var mere strøm på mit medbragte), men heldigvis mødte jeg 3 andre danske piger, som lånte mig deres oplader, og jeg kan igen tage billeder :)

Tirsdag gik formiddagen i en Jardin de Mariposas (sommerfugle have) hvor vi sp sommerfugle fra overalt i Costa Rica. Den mest interessante var nok den ned gennemsigtige vinger. Derudover fik 4 af os lov til at slippe nogle sommerfugle fri fra en dåse, som beskyttede de ny-udklækkede vinger, da de tilfældigvis var flyvefærdige i dag. Derudover fortalte vores engelske guide om nogle super seje biller, samt hvordan nogle dyr bliver brugt til at helbrede sygdomme hernede. Flere af dem bliver også serveret som en delikatesse, kogt i mælk!!

Tirsdag eftermiddag havde jeg booket en tur på hest sammen med en norsk pige og en nicaraguansk guide. På hver vores hest (jeg havde fået den trætte, dovne og stædige Pequita) red vi op i bjergene hvor vi smagte på friske kaffebønner, friske sukkerrør, så banantræer og så hvor de producerer kaffen.

Den norske pige Elisabeth, kunne ikke et ord spansk og vores guide kunne intet engelsk, så gæt hvem det var tolk .. Han roste mig dog og at jeg var dygtig, selvom det var muy dificil!

Onsdag formiddag tog vi op the Monteverde Cloud Forrest, hvor vi trekkede rundt i et par timer. Vi krydsede 8 broer som alle var mellem 4 og 20 meter over skovbunden. Skal vi ikke bare sige at det var en god kur mod min højdeskræk. Udsigten var dog fantastisk! Da vi kom til den sidste bro, stoppede vores guide op og fortalte at der var to måder at komme op på broen. Vi kunne enten tage stien og trapperne eller kravle IND i træet og så op. Vi valgte alle sidste mulighed, og mor her var sgu den første der tog mod til sig. Lidt æggestokke har man vel nok ;)Det burde nok egentligt lige nævnes at træet var 8 meter højt.

I morgen tager jeg sidste stop ind San Jose i La Fortuna og vulkanparken.

Knus fra Pernille

San Jose, Mal Pais og cross i junglen

Mandag ìg tirsdag gik dagene i San Jose med ingenting. Der er ikke meget at se i byen, udover trafik, en masse mennesker og os. Antallet af butikker er også begrænset, så onsdag morgen stod jeg op 04.15 for at tage bussen mod La Fortuna og Monteverde 06.15. Jeg ankom til busstationen cirka 05.30, men fordi at de offentlige busser hernede er meget utilregnelige, så jeg min bus køre lige da jeg kom.
Fordi jeg ikke gad at vente til 12.30, måtte jeg løbe hen til en anden busstation, hvor jeg vidste 3 andre fra mit hostel var, og tog med dem til Mal Pais.

Mal Pais er som et gemt paradis. Stranden er helt fantastisk, bølgerne er enorme og vejret er rigtig dejligt. Byen er rigtig lille og her er næsten ingen turister.

I dag har Ulrika, Jens og jeg lejet 3 crossere, og kørte en times tid gennem junglen for at komme til turistbyen Montezuma. Her såidte vi frokost på en restaurant med aber, noget der ligner et egern og et kæmpe firben af en slags. Herefter kørte vi op i bjergene hvor vi efter 15 min hiking så et kæmpe vandfald. Desværre er det ikke regnsæson hernede nu, så der var ikke så meget vand som der indimellem er. Alligevel var det nok til at der var andre turister end os, som også badede i vandet. Jens og jeg tog mod til os og sprang ud fra en klippe og ned i vandet.

I morgen går turen mod Samara.

Mange knus herfra

Forresten et stort tillykke til både Sara og Sabrina