mandag den 11. april 2011

Pantanal, Sucre, Potosi, Salar de Uyuni, La Paz

En lille opdatering for de sidste små 2 uger. 
Den sidste aften i Bonito besøgte vi det lokale slangereservat. Her blev vi både underholdt og informeret om diverse krybdyr. Jeg har en mere eller mindre pinlig video hvor jeg prøver at tage med sammen med at røre ved den store boa slange, som vores foredragsholder havde om halsen hele tiden. Ikke nok med at jeg, med en kæmpe klump i halsen, rørte ved den, så har jeg beviser på (efter en del gruppepres) at jeg faktisk holdte den selv.. Om halsen! 
 
Efter et mentalt bad og en mere eller mindre ubehagelig nat, kørte vi tidlig onsdag morgen til Pantanal, et vådland grænsende op til Bolivia. Her var det meningen vi skulle sove i hængekøjer i 2 nætter på en farm, men pga en voldsom oversvømmelse, kom vi i stedet til at sove i et skur på et lokalt hotel. Alt var optaget, da hele området var flygtet dertil. Vi boede altså på en forhøjning, men selv her, måtte vi indimellem gå i vand til knæhøjde. Hvor oversvømmelserne var værst, var det op til 6 meter, og vi måtte derfor transporteres rundt i små både og kanoer. I to dage sejlede vi rundt på savannen(!!), og fik indimellem set Pantanal fra en mindre voldsom side, med aber, myersluger mm. Dog bidrog oversvømmelserne også til at vi skulle være meget opmærksomme på anacondaer og de alligatorer der boede lige uden for vores dør. En anderledes oplevelse!
 
Lørdag ankom vi endelig til Santa Cruz, Bolivia efter en lang nat med bus, og allerede søndag tog vi et fly til Bolivias officielle hovedstad, Sucre. Resten af dagen gik med at udforske den smukke by, og de mange boder med masser af shopping.
Tirsdag morgen tog jeg med bus hen for at se de berømte dinosaurfodspor lidt uden for byen. Fodsporerne, som er vertikalt op ad et bjerg pga de tektoniske plader, er i gang med at blive beseglet med plastik, for at de ikke skal forsvinde helt.
Samme eftermiddag kom resten af vores gruppe (to illegale personer som vi havde smuglet over den bolivianske grænse, da de ikke havde gul feber vaccinen), og de blev også vist rundt.
 
Onsdag morgen klokken meget tidligt tog de modigste af os hen til vores lokale adventure organisation. Sammen med 5 andre, var vi i alt 9 personer, som blev kørt langt op i bjergene i omkring 5000m højde. Her blev vi spændt fast til en instruktør en efter en, og efter et pludseligt vindstød, så fløj vi.. Vi paraglidede omkring 500m over floder og bjerge. En helt fantastisk oplevelse som gav en helt ubeskrivelig ro i kroppen.
 
Onsdag aften kørte vi små 3 timer til verdens højeste by, Potosi. Byen er kendt for sine miner, sølv og var før i tiden en af verdens rigeste byer på grund af mønt eksporten. Nu er minerne efterhånden ved at være tømte, og alle der har set dokumentaren The Devil's Miners ved hvor brutale forholdene for minearbejderne er. Selvfølgelig skulle vi torsdag besøge en af de større miner, hvor vi både så, og forsøgte at hjælpe de meget nedslidte minearbejderne. Minen vi besøgte var en af de bedre, og her var gennemsnitslevealderen 35-45 år, mens den i nogle af de andre er på mellem 25 og 30 år. Drenge på helt ned til 12 år arbejder disse steder for at forsørge deres familier.
 
Torsdag eftermiddag gik turen til Uyuni, en by tæt ved saltørkenen (salar de Uyuni). Her havde vi en enkelt overnatning før vi fredag morgen kørte i jeeps ud i ørkenen. Det var et helt fantastisk syn det ventede os! Fordi området var dækket af et tyndt lag vand, var det ikke til at se forskel på himmel og jord.
 
Efter et par timer derude, kørte vi tilbage til byen for frokost, hvor de modige (minus undertegnede) spiste lama. Eftermiddagen sluttede med et smut på tog-kirkegården og derefter et par timer med jeep til et MEGET basis hostel i en spøgelsesby.
 
Lørdag var vi en 4-5 stykker som var meget syge, og derfor så en stor del af dagen fra bilen, buskene og endelig vores senge. De andre derimod så røde lagooner, flamingoer mm.
 
Søndag gik lidt bedre, og efter at have stået op omkring Jane-tid (5.20), så vi den flotteste solopgang længe set blandt geysere, sne og bjerge. Herefter kørte vi til en vulkansø hvor vi spiste morgenmad og havde mulighed for at bade i det 40 grader varme vand.Senere samme aften tog vi med en offentlig natbus til La Paz, Bolivias uofficielle hovedstad, som vi ankom til tidligt i morges. Her nyder vi shopping, kultur, og dansende zebraer på gaden. 
 
Om cirka 1,5 døgn går mit fly mod BA, hvor jeg har cirka et døgns tid til at nyde byen og mit skønne hotel, hvorefter turen fortsætter mod Madrid og endelig København. Hjem kære hjem..
Sidste blogindlæg for denne gang.
 
Mange knus, og vi ses snart, fra Pernille

mandag den 28. marts 2011

3 lande på 3 dage og Bonito

Lørdag morgen kl 9.30 kørte vi til Argentina, hvor vi kom helt tæt på nogle af de enorme vandfald. Vi gik over små gangbroer som færte os op til toppen af et af de største. I Argentina var der desværre ikke mulighed for den famøse speedbådstur, da der for under en uge siden skete en ulykke, hvor 2 personer omkom. Men flot var det nu alligevel.

Søndag kørte vi en lille sviptur til Paraguay for at shoppe. Skrækkelig by, men fordi de ikke betaler moms, fandt vi en masse billigt elektronik. Europæisk kvalitet til sydamerikanske priser!

Søndag aften tog vi med en privat natbus til Bonito. Med min sovepose, iPod og hjemmestrikkede sokker, er det længe siden jeg har sovet så godt. 
Da vi ankom havde vi vores daglige møde hvor vi gennemgik de muligheder vi har her i Bonito. 4 af os valgte at tage ud i en underjordiske grotte med blåt 'lys' indvendigt. Grotten var fantastisk flot, men vores guide var utrolig fjendtlig og ingen af brasilianerne brød sig synderligt meget om gringos. Så det endte med at vi stak af til sidst, og kørte hjem.

Vi har nu stilt vores ure en time tilbage fordi vi er i en ny tidszone, og Danmark en time frem, så i alt er 6 timers forskel. 

Knus fra Pernille

fredag den 25. marts 2011

Paraty og Iguassu

Tirsdag ankom vi som sagt til Paraty. Eftermiddagen brugte den engelske pige Anahita og jeg på at købe ind til aftensmad, som vi lavede sammen med en anden engelsk kvinde, Lindsey. Resten af aftenen gik med hygge, musik og at lære hinanden at kende. F.eks lærte vi at en ung fyr (Aidan) er helt vild med serien O.C. og at han havde en hård tid da Marrisas far blev skilt. Vi lærte også at Anahita er bange for fødder og at en af vores guider mødte sin kone på en af hans ture.

Onsdag tog vi med to andre Gap-grupper ud på en bådtur. Brasiliansk tidsoplevelse! Vi skulle starte kl 10.00, men den blev lidt over 11 før vi kom fra kajen. Derudover var det meningen at vi skulle have stor BBQ hele dagen, men maden kom omkring 15.30, turen skulle være slut senest kl 17, men vi var tilbage 18.45. Dog var bådruten fantastisk. Vi besøgte 4 forskellige strande, snorklede og Aimee og jeg var modige nok til at hoppe fra toppen af båden og ned (højdeskræk væk?). Øerne var fantastiske smukke, og præcis sådan et sted man har lyst til at have et sommerhus.

Torsdag var rejsedag. Kl 13.30 kørte vi de 5 timer det nu tager til Sao Paulo, hvor vi skulle med natbus til Foz Do Iguassu. Efter endnu 16 timer ankom vi endelig til vores hotel. Vi havde lige tid til at smide bagagen før vi kørte mod de 327 enorme vandfald.


Ingen beskrivelse er god nok til det vi så, så I må nøjes med de fantastiske billeder jeg har, når jeg engang kommer til en computer.

I morgen skal vi se den argentinske side af vandfaldene, som giver et nærmere kig, i modsætning til den brasilianske side, der har den panoramiske udsigt. Hvor jeg glæder mig.

Knus fra Pernille

tirsdag den 22. marts 2011

Gap Adventures

Efter et par rolige dage i Rio mødtes jeg lørdag med den gruppe jeg skal følges med resten af min tur her i Sydamerika. Vi er i alt 11 og heraf er vi 9 piger, så allerede nu har tøserne overtaget. Vores guide, Christian, er fra Chile og kender nogle få danske ord, da han har rejst i Europa og derved besøgt Danmark.
Søndag tog vi med en privat bus og en mindre båd til Ilha Grande. En rigtig hyggelig fiskerby, hvor alle husene er malet i flotte farver, med små både overalt.

Mandag gik vi 2 timer op og ned af bjerge for at komme til en af Brasiliens mest berømte strande, Lopez Mendes. Dog småregnede det det meste af dagen, og solen så vi ikke meget til, men dejlig det var stranden og havet.

I dag gik turen til Paraty, hvor vi i dag har en fri eftermiddag og i aften står den på fælles mad, som en engelsk pige og jeg står for. Lagsagne it is ;)

Her er et link med al information omkring de næste 40+ dage, til dem der har lyst: http://www.gapadventures.com/trips/southern-cross/SXRM/2011/

Pernille

søndag den 13. marts 2011

Rio de Janeiro og karneval

Onsdag morgen ankom jeg til Rio omkring kl 6.30. Jeg blev kørt til mit hostel i Santa Teresa, et berømt område, hvor vi havde panoramisk udsigt over byen. 
Onsdag og torsdag brugte jeg ikke tiden på meget andet end at slappe af og lige vænne mig til at rejse alene igen.
 
Fredag var sidste 'opvarmningsdag' til karnevallet, og en australsk pige og jeg fulgtes ad til den bloco der var i ST den dag. Det var en slags gadefest med optog, samba og band, en helt utrolig oplevelse. Hele byen festede, sang og dansede, selv kvinder over pensionsalderen var klædt ud. 
Da det endeligt at var muligt St bevæge sig rundt i menneskemængden, gik vi op efter vores bagage, for jeg skulle videre til mit hotel i Copacabana og det samme skulle hun. På vej til metroen gik vi ned af de berømt Lapa trapper, som er trapper fyldt med farvede mosaik sten. Kunsteren der havde lavet dette, havde startet med det brasilianske flag på en væg, men som han har rejst rundt, har han fundet mange flotte sten, og der er nu sten fra næsten alle lande i hele verden. Både murerne og alle trapper er dekoreret i flotte farver, men på grund af vinklen på trapperne og murerne, kan man ikke se det mår man går nedad. Derudover er der nogle sten der repræsenterer næsten alle lande. Jeg kunne desværre ikke finde Danmark, men der skulle vidst stå "god jul" på. 
 
Herefter tog vi metroen, og sikke et hotel jeg boede på. Fik eget værelse med dobbelseng, vi har pool, sauna og fitness på taget, en KÆMPE morgenmadsbuffet og endda en mand der holdte en paraply over os, når vi gik de 5 skridt til taxaen, hvis det regner.
 
Lørdag fik hele Gap-gruppen en city-tour rundt i Rio. Første stop var Christ, en 300-et-eller-andet høj statue af Jesus, der står og beskytter byen. Herfra skulle man have udsigt over hele byen, alle strandene og bjergene, men vi havde kun skyer og regnvejr. 
Bagefter blev vi kørt hen til Sugar Loaf, et firkantet bjerg hvorfra vi skulle have haft gid udsigt. Vi tog to lifter op til toppen, men kunne ikke de andet end hvide skyer. Lidt øv. Til gengæld fik vi fortalt at da portugiserne sejlede til Rio i januar engang i 1500-tallet, vidste de ikke om de var kommet til en sø eller en flod, men besluttede sig for at det måtte være en flod, og døbte byen Rio de Janeiro - januars flod. Derudover syntes de at det firkantede bjerg lignede det store firkantede brød de plejede at få, derfor fik det navnet Sugar Loaf. 
 
Søndag havde jeg meldt mig til en favela-tur. Favela betyder i daglig tale skidt, møg mm og bliver brugt om alt dårligt. Det er de kvarterer rundt om centrum i bjergene hvor de fattige og pushere bor, og her er det ikke unormalt at se rifler, maskingeværer mm. Som regel gemmer de lokale dem dog under trøjerne når de ser gringos. 
For at komme op til toppen af favelaen skulle vi køre med nogle lokale på motorcykel. Det er meget normalt at gøre sådan, da det er de færreste der gider at gå helt til toppen med alle indkøbsposer. Det var noget af det mærkeligste jeg har prøvet, for vi blev 'valgt' ud. De pegede på den de gerne ville have med bag på, og så var det bare at følge efter. Jeg havde vidst trukket speedy Gonzarles!
Vi havde en fantastisk guide som kunne fortælle de bedste historier, og lige da han havde fortalt om hvordan de alarmere hele favelaen med fyrværkeri når der kommer politi, hørte vi kæmpe brag. Heldigvis var det kun pga karnevallet af de skød med fyrværkeri på det tidspunkt, ellers havde vi oplevet en vaske ægte gangster krig!
 
Mandag var det samba tid, dagen hvor vi skulle se sambaskolerne fra favelaerne lave det store sambaoptog. En helt fantastisk oplevelse hvor sambaskolerne konkurrerer mod hinanden. De bruger omkring 10 millioner reals på hele optoget, og overskudet af de penge de vinder, går bl.a. til sociale projekt i favelaerne.
Søndag og mandag var det de 12 største sambaskoler i Rio. Hver skole har 85 minutter til hvert show, og da showet først startede kl 21, latinamerikansk tid, sluttede den sidste parade omkring kl 7. Desværre måtte vi tage hjem efter den 4. parade pga regn.
 
Pernille
Ps. Har opgivet de brasilianske computere, derfor er der ingen billeder med denne gang 

torsdag den 3. marts 2011

Michael og Cuba

Onsdag aften kom Michael endelig!! Det var uden tvivl den bedste oplevelse jeg har haft hernede!
Torsdag gik vi en tur i Havana, og vi havde ikke gået mere end 20 min før vi mødte en lokal der spurgte hvad klokken var, og før vi vidste af det sad vi i hans lejlighed og var ved at købe cigarer - til en meget god pris. Vi regnede det senere sammen til, at have sparet mere end 6000 danske i forhold til hvis vi havde købt dem på cigarfabrikken. 
Mandag tog vi bussen til Trinidad, en lille, hyggelig by ude ved vandet. Men da vi steg af bussen kom flere lokale løbende for at udleje et værelse. De var så påtrængende at vi vidst nemt kunne have slået et par af dem, begge to. Heldigvis fandt vi et roligt sted, hvor Michael hurtigt konstaterede at han følte sig hjemme. "Mor" fandt brochurer frem og hjalp os med at få et overblik over hvad det var værd at se. Derudover kunne vi vælge mellem 4 eller 5 forskellige retter til maks 60 kroner pr stk (heriblandt en kæmpe hummer).
Tirsdag fik vi mors mand til at bestille en taxa til os og vi blev kørt ud til en flod hvor der boede delfiner. Her så vi først et show (hvor jeg selvfølgelig skulle deltage pga mine fantastiske hulahop-evner) og bagefter var det mulighed for at svømme med dem. Hvilket vi selvfølgelig gjorde. Det var ret surrealiste at blive skubbet af sted af to delfiner, med fødderne på deres næser. Michael har både en video og billederne. Imens vi lavede alt det sjove, sad vires taxamand og ventede på os i over 4 timer. Det er åbenbart standard dernede.Onsdag havde vi bestemt os for at gå til stranden, da der ikke skulle være mere end 2 km. Det var løgn. Der var omkring 6 km, meget øde og ingen vind. Tilgengæld så vi et hundehus af klinker i vejkanten. 
Torsdag blev vi kørt i jeep til en nationalpark tæt på hvor vi boede. Her gik vi få km hen til et stort vandfald hvor vi kunne bade, svømme ind i en grotte og Michael var modig nok til at springe ned fra en klippe, hvilket vidst gjorde lidt et indtryk to nogle ældre damer. Derudover kravlede vi op på troppen af vandfaldet, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt.
 
Fredag tog vi tilbage til Havana hvor vi kom til at bo os Pancho. Pancho er bøsse og lever nærmest om natten, så den første dag sov han over sig, og vi fik ikke noget morgenmad. 
Lørdag tog vi bussen til stranden, en meget lækker strand 35 min fra Havana. Sandet var helt vildt og havet helt blåt, men jeg kender en som stadig var betænkelig ved om der nu lå krabber, døde fisk og alt muligt andet på bunden. Her tog vi tilbage til igen mandag, mens vi søndag gik rundt og hyggede i Habana Vieja.
Tirsdag var kommet noget hurtigere end beregnet, og Michael skulle desværre hjem til kolde Danmark, mens jeg skulle videre til enorme Rio De Janeiro.
Mange knus, tanker og solstråler til alle derhjemme
 



Ps. i ma leve med mine manglende tekniske evner, og nojes med disse billeder. I hvert fald til at starte med

søndag den 13. februar 2011

La Fortuna

Den forste dag i La Fortuna gik ikke med meget. Sarah, Sunita og jeg brugte resten af dagen pa at undersoge byen og gik sa ellers tidligt i seng.

Fredag morgen stod vi tidligt op og lejede nogle cykler fast besluttet pa at fa lidt motion .. og det gjorde vi bestemt ogsa. Vi cyklede i alt 22 km op ad vulkanen Arenal (en af de mest spektakulaere i hele verden), og gud hvor var det hardt! Pa vej op brugte vi 2 timer, men pa vej ned under 30 min. Sa da vi kom tilbage folte i alle at vi havde fortjent en is.  Senere pa eftermiddagen havde vi booket en tur til Arenal Hotsprings, Baldi, som er et af stederne turisterne bliver pumpet for penge. Det var en fantastisk park med 15 hotsprings med vandtemperaturer mellem 34 og 47 grader, sauna, vandfald og en stor buffet. Lige et sted for min mor :)

Lordag morgen stod den pa en hiking tur ned til et 70 meter hojt vandfald og op af et inaktivt krater (lige ved siden af den aktive vulkan), og det var virkelig op-op-op. Vi havde faet fortalt at det cirka var 3 km, men vi fik dog ikke at vide at det var i fugleflugtslinje eller at de sidste 1,7 km var gennem skov, grene og mudder. Men da vi kom op til toppen efter cirka 1,5 time hvor vi mere eller mindre kravlede, fandt vi frem til en laguna. Det var helt taget da vi forst kom, men indimellem forsvandt skyerne sa meget at vi kunne se omgivelserne. Det var lidt vildt at bade i en vulkanso, men jeg beviste mit vard og badede i det kolde vand. De to canadier synes dog at jeg var en darlig skandinavier fordi jeg brugte sa lange pa at vende mig til vandet, men i det kom jeg. I'm a viking!!!

Efter aftensmaden mente Sarah helt bestemt at vi skulle tage i den mest usikre forlystelsespark, jeg nogensinde har set. Vi betalte 600 colones (6-7 kroner) for en tur i gryderne, og jeg tror at vi alle blev 10 ar aldre pa de 5 minutter som turen varede!

Eftersom at det meste af det jeg har lavet her i Costa Rica har varet mere end 1000 meter over havoverfladen, tror jeg efterhanden at jeg er ved at vare min hojdeskrak kvit (og nej Michael, det betyder ikke at jeg har lyst til at do i et bungyjump!!), sa rykket nogle granser, det far jeg da.

Jeg er nu kommet tilbage til San Jose og venter egentligt bare pa mit fly til Cuba pa tirsdag. Sa dette bliver nok mit sidste indlag i et stykke tid :)

Knus fra Pernille