mandag den 28. marts 2011

3 lande på 3 dage og Bonito

Lørdag morgen kl 9.30 kørte vi til Argentina, hvor vi kom helt tæt på nogle af de enorme vandfald. Vi gik over små gangbroer som færte os op til toppen af et af de største. I Argentina var der desværre ikke mulighed for den famøse speedbådstur, da der for under en uge siden skete en ulykke, hvor 2 personer omkom. Men flot var det nu alligevel.

Søndag kørte vi en lille sviptur til Paraguay for at shoppe. Skrækkelig by, men fordi de ikke betaler moms, fandt vi en masse billigt elektronik. Europæisk kvalitet til sydamerikanske priser!

Søndag aften tog vi med en privat natbus til Bonito. Med min sovepose, iPod og hjemmestrikkede sokker, er det længe siden jeg har sovet så godt. 
Da vi ankom havde vi vores daglige møde hvor vi gennemgik de muligheder vi har her i Bonito. 4 af os valgte at tage ud i en underjordiske grotte med blåt 'lys' indvendigt. Grotten var fantastisk flot, men vores guide var utrolig fjendtlig og ingen af brasilianerne brød sig synderligt meget om gringos. Så det endte med at vi stak af til sidst, og kørte hjem.

Vi har nu stilt vores ure en time tilbage fordi vi er i en ny tidszone, og Danmark en time frem, så i alt er 6 timers forskel. 

Knus fra Pernille

fredag den 25. marts 2011

Paraty og Iguassu

Tirsdag ankom vi som sagt til Paraty. Eftermiddagen brugte den engelske pige Anahita og jeg på at købe ind til aftensmad, som vi lavede sammen med en anden engelsk kvinde, Lindsey. Resten af aftenen gik med hygge, musik og at lære hinanden at kende. F.eks lærte vi at en ung fyr (Aidan) er helt vild med serien O.C. og at han havde en hård tid da Marrisas far blev skilt. Vi lærte også at Anahita er bange for fødder og at en af vores guider mødte sin kone på en af hans ture.

Onsdag tog vi med to andre Gap-grupper ud på en bådtur. Brasiliansk tidsoplevelse! Vi skulle starte kl 10.00, men den blev lidt over 11 før vi kom fra kajen. Derudover var det meningen at vi skulle have stor BBQ hele dagen, men maden kom omkring 15.30, turen skulle være slut senest kl 17, men vi var tilbage 18.45. Dog var bådruten fantastisk. Vi besøgte 4 forskellige strande, snorklede og Aimee og jeg var modige nok til at hoppe fra toppen af båden og ned (højdeskræk væk?). Øerne var fantastiske smukke, og præcis sådan et sted man har lyst til at have et sommerhus.

Torsdag var rejsedag. Kl 13.30 kørte vi de 5 timer det nu tager til Sao Paulo, hvor vi skulle med natbus til Foz Do Iguassu. Efter endnu 16 timer ankom vi endelig til vores hotel. Vi havde lige tid til at smide bagagen før vi kørte mod de 327 enorme vandfald.


Ingen beskrivelse er god nok til det vi så, så I må nøjes med de fantastiske billeder jeg har, når jeg engang kommer til en computer.

I morgen skal vi se den argentinske side af vandfaldene, som giver et nærmere kig, i modsætning til den brasilianske side, der har den panoramiske udsigt. Hvor jeg glæder mig.

Knus fra Pernille

tirsdag den 22. marts 2011

Gap Adventures

Efter et par rolige dage i Rio mødtes jeg lørdag med den gruppe jeg skal følges med resten af min tur her i Sydamerika. Vi er i alt 11 og heraf er vi 9 piger, så allerede nu har tøserne overtaget. Vores guide, Christian, er fra Chile og kender nogle få danske ord, da han har rejst i Europa og derved besøgt Danmark.
Søndag tog vi med en privat bus og en mindre båd til Ilha Grande. En rigtig hyggelig fiskerby, hvor alle husene er malet i flotte farver, med små både overalt.

Mandag gik vi 2 timer op og ned af bjerge for at komme til en af Brasiliens mest berømte strande, Lopez Mendes. Dog småregnede det det meste af dagen, og solen så vi ikke meget til, men dejlig det var stranden og havet.

I dag gik turen til Paraty, hvor vi i dag har en fri eftermiddag og i aften står den på fælles mad, som en engelsk pige og jeg står for. Lagsagne it is ;)

Her er et link med al information omkring de næste 40+ dage, til dem der har lyst: http://www.gapadventures.com/trips/southern-cross/SXRM/2011/

Pernille

søndag den 13. marts 2011

Rio de Janeiro og karneval

Onsdag morgen ankom jeg til Rio omkring kl 6.30. Jeg blev kørt til mit hostel i Santa Teresa, et berømt område, hvor vi havde panoramisk udsigt over byen. 
Onsdag og torsdag brugte jeg ikke tiden på meget andet end at slappe af og lige vænne mig til at rejse alene igen.
 
Fredag var sidste 'opvarmningsdag' til karnevallet, og en australsk pige og jeg fulgtes ad til den bloco der var i ST den dag. Det var en slags gadefest med optog, samba og band, en helt utrolig oplevelse. Hele byen festede, sang og dansede, selv kvinder over pensionsalderen var klædt ud. 
Da det endeligt at var muligt St bevæge sig rundt i menneskemængden, gik vi op efter vores bagage, for jeg skulle videre til mit hotel i Copacabana og det samme skulle hun. På vej til metroen gik vi ned af de berømt Lapa trapper, som er trapper fyldt med farvede mosaik sten. Kunsteren der havde lavet dette, havde startet med det brasilianske flag på en væg, men som han har rejst rundt, har han fundet mange flotte sten, og der er nu sten fra næsten alle lande i hele verden. Både murerne og alle trapper er dekoreret i flotte farver, men på grund af vinklen på trapperne og murerne, kan man ikke se det mår man går nedad. Derudover er der nogle sten der repræsenterer næsten alle lande. Jeg kunne desværre ikke finde Danmark, men der skulle vidst stå "god jul" på. 
 
Herefter tog vi metroen, og sikke et hotel jeg boede på. Fik eget værelse med dobbelseng, vi har pool, sauna og fitness på taget, en KÆMPE morgenmadsbuffet og endda en mand der holdte en paraply over os, når vi gik de 5 skridt til taxaen, hvis det regner.
 
Lørdag fik hele Gap-gruppen en city-tour rundt i Rio. Første stop var Christ, en 300-et-eller-andet høj statue af Jesus, der står og beskytter byen. Herfra skulle man have udsigt over hele byen, alle strandene og bjergene, men vi havde kun skyer og regnvejr. 
Bagefter blev vi kørt hen til Sugar Loaf, et firkantet bjerg hvorfra vi skulle have haft gid udsigt. Vi tog to lifter op til toppen, men kunne ikke de andet end hvide skyer. Lidt øv. Til gengæld fik vi fortalt at da portugiserne sejlede til Rio i januar engang i 1500-tallet, vidste de ikke om de var kommet til en sø eller en flod, men besluttede sig for at det måtte være en flod, og døbte byen Rio de Janeiro - januars flod. Derudover syntes de at det firkantede bjerg lignede det store firkantede brød de plejede at få, derfor fik det navnet Sugar Loaf. 
 
Søndag havde jeg meldt mig til en favela-tur. Favela betyder i daglig tale skidt, møg mm og bliver brugt om alt dårligt. Det er de kvarterer rundt om centrum i bjergene hvor de fattige og pushere bor, og her er det ikke unormalt at se rifler, maskingeværer mm. Som regel gemmer de lokale dem dog under trøjerne når de ser gringos. 
For at komme op til toppen af favelaen skulle vi køre med nogle lokale på motorcykel. Det er meget normalt at gøre sådan, da det er de færreste der gider at gå helt til toppen med alle indkøbsposer. Det var noget af det mærkeligste jeg har prøvet, for vi blev 'valgt' ud. De pegede på den de gerne ville have med bag på, og så var det bare at følge efter. Jeg havde vidst trukket speedy Gonzarles!
Vi havde en fantastisk guide som kunne fortælle de bedste historier, og lige da han havde fortalt om hvordan de alarmere hele favelaen med fyrværkeri når der kommer politi, hørte vi kæmpe brag. Heldigvis var det kun pga karnevallet af de skød med fyrværkeri på det tidspunkt, ellers havde vi oplevet en vaske ægte gangster krig!
 
Mandag var det samba tid, dagen hvor vi skulle se sambaskolerne fra favelaerne lave det store sambaoptog. En helt fantastisk oplevelse hvor sambaskolerne konkurrerer mod hinanden. De bruger omkring 10 millioner reals på hele optoget, og overskudet af de penge de vinder, går bl.a. til sociale projekt i favelaerne.
Søndag og mandag var det de 12 største sambaskoler i Rio. Hver skole har 85 minutter til hvert show, og da showet først startede kl 21, latinamerikansk tid, sluttede den sidste parade omkring kl 7. Desværre måtte vi tage hjem efter den 4. parade pga regn.
 
Pernille
Ps. Har opgivet de brasilianske computere, derfor er der ingen billeder med denne gang 

torsdag den 3. marts 2011

Michael og Cuba

Onsdag aften kom Michael endelig!! Det var uden tvivl den bedste oplevelse jeg har haft hernede!
Torsdag gik vi en tur i Havana, og vi havde ikke gået mere end 20 min før vi mødte en lokal der spurgte hvad klokken var, og før vi vidste af det sad vi i hans lejlighed og var ved at købe cigarer - til en meget god pris. Vi regnede det senere sammen til, at have sparet mere end 6000 danske i forhold til hvis vi havde købt dem på cigarfabrikken. 
Mandag tog vi bussen til Trinidad, en lille, hyggelig by ude ved vandet. Men da vi steg af bussen kom flere lokale løbende for at udleje et værelse. De var så påtrængende at vi vidst nemt kunne have slået et par af dem, begge to. Heldigvis fandt vi et roligt sted, hvor Michael hurtigt konstaterede at han følte sig hjemme. "Mor" fandt brochurer frem og hjalp os med at få et overblik over hvad det var værd at se. Derudover kunne vi vælge mellem 4 eller 5 forskellige retter til maks 60 kroner pr stk (heriblandt en kæmpe hummer).
Tirsdag fik vi mors mand til at bestille en taxa til os og vi blev kørt ud til en flod hvor der boede delfiner. Her så vi først et show (hvor jeg selvfølgelig skulle deltage pga mine fantastiske hulahop-evner) og bagefter var det mulighed for at svømme med dem. Hvilket vi selvfølgelig gjorde. Det var ret surrealiste at blive skubbet af sted af to delfiner, med fødderne på deres næser. Michael har både en video og billederne. Imens vi lavede alt det sjove, sad vires taxamand og ventede på os i over 4 timer. Det er åbenbart standard dernede.Onsdag havde vi bestemt os for at gå til stranden, da der ikke skulle være mere end 2 km. Det var løgn. Der var omkring 6 km, meget øde og ingen vind. Tilgengæld så vi et hundehus af klinker i vejkanten. 
Torsdag blev vi kørt i jeep til en nationalpark tæt på hvor vi boede. Her gik vi få km hen til et stort vandfald hvor vi kunne bade, svømme ind i en grotte og Michael var modig nok til at springe ned fra en klippe, hvilket vidst gjorde lidt et indtryk to nogle ældre damer. Derudover kravlede vi op på troppen af vandfaldet, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt.
 
Fredag tog vi tilbage til Havana hvor vi kom til at bo os Pancho. Pancho er bøsse og lever nærmest om natten, så den første dag sov han over sig, og vi fik ikke noget morgenmad. 
Lørdag tog vi bussen til stranden, en meget lækker strand 35 min fra Havana. Sandet var helt vildt og havet helt blåt, men jeg kender en som stadig var betænkelig ved om der nu lå krabber, døde fisk og alt muligt andet på bunden. Her tog vi tilbage til igen mandag, mens vi søndag gik rundt og hyggede i Habana Vieja.
Tirsdag var kommet noget hurtigere end beregnet, og Michael skulle desværre hjem til kolde Danmark, mens jeg skulle videre til enorme Rio De Janeiro.
Mange knus, tanker og solstråler til alle derhjemme
 



Ps. i ma leve med mine manglende tekniske evner, og nojes med disse billeder. I hvert fald til at starte med