Pantanal, Sucre, Potosi, Salar de Uyuni, La Paz

En lille opdatering for de sidste små 2 uger. 

Den sidste aften i Bonito besøgte vi det lokale slangereservat. Her blev vi både underholdt og informeret om diverse krybdyr. Jeg har en mere eller mindre pinlig video hvor jeg prøver at tage med sammen med at røre ved den store boa slange, som vores foredragsholder havde om halsen hele tiden. Ikke nok med at jeg, med en kæmpe klump i halsen, rørte ved den, så har jeg beviser på (efter en del gruppepres) at jeg faktisk holdte den selv.. Om halsen! 
 
Efter et mentalt bad og en mere eller mindre ubehagelig nat, kørte vi tidlig onsdag morgen til Pantanal, et vådland grænsende op til Bolivia. Her var det meningen vi skulle sove i hængekøjer i 2 nætter på en farm, men pga en voldsom oversvømmelse, kom vi i stedet til at sove i et skur på et lokalt hotel. Alt var optaget, da hele området var flygtet dertil. Vi boede altså på en forhøjning, men selv her, måtte vi indimellem gå i vand til knæhøjde. Hvor oversvømmelserne var værst, var det op til 6 meter, og vi måtte derfor transporteres rundt i små både og kanoer. I to dage sejlede vi rundt på savannen(!!), og fik indimellem set Pantanal fra en mindre voldsom side, med aber, myersluger mm. Dog bidrog oversvømmelserne også til at vi skulle være meget opmærksomme på anacondaer og de alligatorer der boede lige uden for vores dør. En anderledes oplevelse!
 
Lørdag ankom vi endelig til Santa Cruz, Bolivia efter en lang nat med bus, og allerede søndag tog vi et fly til Bolivias officielle hovedstad, Sucre. Resten af dagen gik med at udforske den smukke by, og de mange boder med masser af shopping.
Tirsdag morgen tog jeg med bus hen for at se de berømte dinosaurfodspor lidt uden for byen. Fodsporerne, som er vertikalt op ad et bjerg pga de tektoniske plader, er i gang med at blive beseglet med plastik, for at de ikke skal forsvinde helt.
Samme eftermiddag kom resten af vores gruppe (to illegale personer som vi havde smuglet over den bolivianske grænse, da de ikke havde gul feber vaccinen), og de blev også vist rundt.
 
Onsdag morgen klokken meget tidligt tog de modigste af os hen til vores lokale adventure organisation. Sammen med 5 andre, var vi i alt 9 personer, som blev kørt langt op i bjergene i omkring 5000m højde. Her blev vi spændt fast til en instruktør en efter en, og efter et pludseligt vindstød, så fløj vi.. Vi paraglidede omkring 500m over floder og bjerge. En helt fantastisk oplevelse som gav en helt ubeskrivelig ro i kroppen.
 
Onsdag aften kørte vi små 3 timer til verdens højeste by, Potosi. Byen er kendt for sine miner, sølv og var før i tiden en af verdens rigeste byer på grund af mønt eksporten. Nu er minerne efterhånden ved at være tømte, og alle der har set dokumentaren The Devil's Miners ved hvor brutale forholdene for minearbejderne er. Selvfølgelig skulle vi torsdag besøge en af de større miner, hvor vi både så, og forsøgte at hjælpe de meget nedslidte minearbejderne. Minen vi besøgte var en af de bedre, og her var gennemsnitslevealderen 35-45 år, mens den i nogle af de andre er på mellem 25 og 30 år. Drenge på helt ned til 12 år arbejder disse steder for at forsørge deres familier.
 
Torsdag eftermiddag gik turen til Uyuni, en by tæt ved saltørkenen (salar de Uyuni). Her havde vi en enkelt overnatning før vi fredag morgen kørte i jeeps ud i ørkenen. Det var et helt fantastisk syn det ventede os! Fordi området var dækket af et tyndt lag vand, var det ikke til at se forskel på himmel og jord.
 
Efter et par timer derude, kørte vi tilbage til byen for frokost, hvor de modige (minus undertegnede) spiste lama. Eftermiddagen sluttede med et smut på tog-kirkegården og derefter et par timer med jeep til et MEGET basis hostel i en spøgelsesby.
 
Lørdag var vi en 4-5 stykker som var meget syge, og derfor så en stor del af dagen fra bilen, buskene og endelig vores senge. De andre derimod så røde lagooner, flamingoer mm.
 

Søndag gik lidt bedre, og efter at have stået op omkring Jane-tid (5.20), så vi den flotteste solopgang længe set blandt geysere, sne og bjerge. Herefter kørte vi til en vulkansø hvor vi spiste morgenmad og havde mulighed for at bade i det 40 grader varme vand.Senere samme aften tog vi med en offentlig natbus til La Paz, Bolivias uofficielle hovedstad, som vi ankom til tidligt i morges. Her nyder vi shopping, kultur, og dansende zebraer på gaden. 

Om cirka 1,5 døgn går mit fly mod BA, hvor jeg har cirka et døgns tid til at nyde byen og mit skønne hotel, hvorefter turen fortsætter mod Madrid og endelig København. Hjem kære hjem..

Sidste blogindlæg for denne gang.

Mange knus, og vi ses snart, fra Pernille

3 lande på 3 dage og Bonito

Lørdag morgen kl 9.30 kørte vi til Argentina, hvor vi kom helt tæt på nogle af de enorme vandfald. Vi gik over små gangbroer som færte os op til toppen af et af de største. I Argentina var der desværre ikke mulighed for den famøse speedbådstur, da der for under en uge siden skete en ulykke, hvor 2 personer omkom. Men flot var det nu alligevel.

Søndag kørte vi en lille sviptur til Paraguay for at shoppe. Skrækkelig by, men fordi de ikke betaler moms, fandt vi en masse billigt elektronik. Europæisk kvalitet til sydamerikanske priser!

Søndag aften tog vi med en privat natbus til Bonito. Med min sovepose, iPod og hjemmestrikkede sokker, er det længe siden jeg har sovet så godt. 
Da vi ankom havde vi vores daglige møde hvor vi gennemgik de muligheder vi har her i Bonito. 4 af os valgte at tage ud i en underjordiske grotte med blåt 'lys' indvendigt. Grotten var fantastisk flot, men vores guide var utrolig fjendtlig og ingen af brasilianerne brød sig synderligt meget om gringos. Så det endte med at vi stak af til sidst, og kørte hjem.

Vi har nu stilt vores ure en time tilbage fordi vi er i en ny tidszone, og Danmark en time frem, så i alt er 6 timers forskel. 

Knus fra Pernille

Paraty og Iguassu

Tirsdag ankom vi som sagt til Paraty. Eftermiddagen brugte den engelske pige Anahita og jeg på at købe ind til aftensmad, som vi lavede sammen med en anden engelsk kvinde, Lindsey. Resten af aftenen gik med hygge, musik og at lære hinanden at kende. F.eks lærte vi at en ung fyr (Aidan) er helt vild med serien O.C. og at han havde en hård tid da Marrisas far blev skilt. Vi lærte også at Anahita er bange for fødder og at en af vores guider mødte sin kone på en af hans ture.

Onsdag tog vi med to andre Gap-grupper ud på en bådtur. Brasiliansk tidsoplevelse! Vi skulle starte kl 10.00, men den blev lidt over 11 før vi kom fra kajen. Derudover var det meningen at vi skulle have stor BBQ hele dagen, men maden kom omkring 15.30, turen skulle være slut senest kl 17, men vi var tilbage 18.45. Dog var bådruten fantastisk. Vi besøgte 4 forskellige strande, snorklede og Aimee og jeg var modige nok til at hoppe fra toppen af båden og ned (højdeskræk væk?). Øerne var fantastiske smukke, og præcis sådan et sted man har lyst til at have et sommerhus.

Torsdag var rejsedag. Kl 13.30 kørte vi de 5 timer det nu tager til Sao Paulo, hvor vi skulle med natbus til Foz Do Iguassu. Efter endnu 16 timer ankom vi endelig til vores hotel. Vi havde lige tid til at smide bagagen før vi kørte mod de 327 enorme vandfald.

Ingen beskrivelse er god nok til det vi så, så I må nøjes med de fantastiske billeder jeg har, når jeg engang kommer til en computer.

I morgen skal vi se den argentinske side af vandfaldene, som giver et nærmere kig, i modsætning til den brasilianske side, der har den panoramiske udsigt. Hvor jeg glæder mig.

Knus fra Pernille

Gap Adventures

Efter et par rolige dage i Rio mødtes jeg lørdag med den gruppe jeg skal følges med resten af min tur her i Sydamerika. Vi er i alt 11 og heraf er vi 9 piger, så allerede nu har tøserne overtaget. Vores guide, Christian, er fra Chile og kender nogle få danske ord, da han har rejst i Europa og derved besøgt Danmark.
Søndag tog vi med en privat bus og en mindre båd til Ilha Grande. En rigtig hyggelig fiskerby, hvor alle husene er malet i flotte farver, med små både overalt.

Mandag gik vi 2 timer op og ned af bjerge for at komme til en af Brasiliens mest berømte strande, Lopez Mendes. Dog småregnede det det meste af dagen, og solen så vi ikke meget til, men dejlig det var stranden og havet.

I dag gik turen til Paraty, hvor vi i dag har en fri eftermiddag og i aften står den på fælles mad, som en engelsk pige og jeg står for. Lagsagne it is ;)

Her er et link med al information omkring de næste 40+ dage, til dem der har lyst: http://www.gapadventures.com/trips/southern-cross/SXRM/2011/

Pernille

Rio de Janeiro og karneval

Onsdag morgen ankom jeg til Rio omkring kl 6.30. Jeg blev kørt til mit hostel i Santa Teresa, et berømt område, hvor vi havde panoramisk udsigt over byen. 
Onsdag og torsdag brugte jeg ikke tiden på meget andet end at slappe af og lige vænne mig til at rejse alene igen.
 
Fredag var sidste 'opvarmningsdag' til karnevallet, og en australsk pige og jeg fulgtes ad til den bloco der var i ST den dag. Det var en slags gadefest med optog, samba og band, en helt utrolig oplevelse. Hele byen festede, sang og dansede, selv kvinder over pensionsalderen var klædt ud. 
Da det endeligt at var muligt St bevæge sig rundt i menneskemængden, gik vi op efter vores bagage, for jeg skulle videre til mit hotel i Copacabana og det samme skulle hun. På vej til metroen gik vi ned af de berømt Lapa trapper, som er trapper fyldt med farvede mosaik sten. Kunsteren der havde lavet dette, havde startet med det brasilianske flag på en væg, men som han har rejst rundt, har han fundet mange flotte sten, og der er nu sten fra næsten alle lande i hele verden. Både murerne og alle trapper er dekoreret i flotte farver, men på grund af vinklen på trapperne og murerne, kan man ikke se det mår man går nedad. Derudover er der nogle sten der repræsenterer næsten alle lande. Jeg kunne desværre ikke finde Danmark, men der skulle vidst stå "god jul" på. 
 
Herefter tog vi metroen, og sikke et hotel jeg boede på. Fik eget værelse med dobbelseng, vi har pool, sauna og fitness på taget, en KÆMPE morgenmadsbuffet og endda en mand der holdte en paraply over os, når vi gik de 5 skridt til taxaen, hvis det regner.
 
Lørdag fik hele Gap-gruppen en city-tour rundt i Rio. Første stop var Christ, en 300-et-eller-andet høj statue af Jesus, der står og beskytter byen. Herfra skulle man have udsigt over hele byen, alle strandene og bjergene, men vi havde kun skyer og regnvejr. 
Bagefter blev vi kørt hen til Sugar Loaf, et firkantet bjerg hvorfra vi skulle have haft gid udsigt. Vi tog to lifter op til toppen, men kunne ikke de andet end hvide skyer. Lidt øv. Til gengæld fik vi fortalt at da portugiserne sejlede til Rio i januar engang i 1500-tallet, vidste de ikke om de var kommet til en sø eller en flod, men besluttede sig for at det måtte være en flod, og døbte byen Rio de Janeiro - januars flod. Derudover syntes de at det firkantede bjerg lignede det store firkantede brød de plejede at få, derfor fik det navnet Sugar Loaf. 
 
Søndag havde jeg meldt mig til en favela-tur. Favela betyder i daglig tale skidt, møg mm og bliver brugt om alt dårligt. Det er de kvarterer rundt om centrum i bjergene hvor de fattige og pushere bor, og her er det ikke unormalt at se rifler, maskingeværer mm. Som regel gemmer de lokale dem dog under trøjerne når de ser gringos. 
For at komme op til toppen af favelaen skulle vi køre med nogle lokale på motorcykel. Det er meget normalt at gøre sådan, da det er de færreste der gider at gå helt til toppen med alle indkøbsposer. Det var noget af det mærkeligste jeg har prøvet, for vi blev 'valgt' ud. De pegede på den de gerne ville have med bag på, og så var det bare at følge efter. Jeg havde vidst trukket speedy Gonzarles!
Vi havde en fantastisk guide som kunne fortælle de bedste historier, og lige da han havde fortalt om hvordan de alarmere hele favelaen med fyrværkeri når der kommer politi, hørte vi kæmpe brag. Heldigvis var det kun pga karnevallet af de skød med fyrværkeri på det tidspunkt, ellers havde vi oplevet en vaske ægte gangster krig!
 
Mandag var det samba tid, dagen hvor vi skulle se sambaskolerne fra favelaerne lave det store sambaoptog. En helt fantastisk oplevelse hvor sambaskolerne konkurrerer mod hinanden. De bruger omkring 10 millioner reals på hele optoget, og overskudet af de penge de vinder, går bl.a. til sociale projekt i favelaerne.
Søndag og mandag var det de 12 største sambaskoler i Rio. Hver skole har 85 minutter til hvert show, og da showet først startede kl 21, latinamerikansk tid, sluttede den sidste parade omkring kl 7. Desværre måtte vi tage hjem efter den 4. parade pga regn.

Pernille

Ps. Har opgivet de brasilianske computere, derfor er der ingen billeder med denne gang 

Michael og Cuba

Onsdag aften kom Michael endelig!! Det var uden tvivl den bedste oplevelse jeg har haft hernede!
Torsdag gik vi en tur i Havana, og vi havde ikke gået mere end 20 min før vi mødte en lokal der spurgte hvad klokken var, og før vi vidste af det sad vi i hans lejlighed og var ved at købe cigarer - til en meget god pris. Vi regnede det senere sammen til, at have sparet mere end 6000 danske i forhold til hvis vi havde købt dem på cigarfabrikken. 
Mandag tog vi bussen til Trinidad, en lille, hyggelig by ude ved vandet. Men da vi steg af bussen kom flere lokale løbende for at udleje et værelse. De var så påtrængende at vi vidst nemt kunne have slået et par af dem, begge to. Heldigvis fandt vi et roligt sted, hvor Michael hurtigt konstaterede at han følte sig hjemme. "Mor" fandt brochurer frem og hjalp os med at få et overblik over hvad det var værd at se. Derudover kunne vi vælge mellem 4 eller 5 forskellige retter til maks 60 kroner pr stk (heriblandt en kæmpe hummer).
Tirsdag fik vi mors mand til at bestille en taxa til os og vi blev kørt ud til en flod hvor der boede delfiner. Her så vi først et show (hvor jeg selvfølgelig skulle deltage pga mine fantastiske hulahop-evner) og bagefter var det mulighed for at svømme med dem. Hvilket vi selvfølgelig gjorde. Det var ret surrealiste at blive skubbet af sted af to delfiner, med fødderne på deres næser. Michael har både en video og billederne. Imens vi lavede alt det sjove, sad vires taxamand og ventede på os i over 4 timer. Det er åbenbart standard dernede.Onsdag havde vi bestemt os for at gå til stranden, da der ikke skulle være mere end 2 km. Det var løgn. Der var omkring 6 km, meget øde og ingen vind. Tilgengæld så vi et hundehus af klinker i vejkanten. 
Torsdag blev vi kørt i jeep til en nationalpark tæt på hvor vi boede. Her gik vi få km hen til et stort vandfald hvor vi kunne bade, svømme ind i en grotte og Michael var modig nok til at springe ned fra en klippe, hvilket vidst gjorde lidt et indtryk to nogle ældre damer. Derudover kravlede vi op på troppen af vandfaldet, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt.
 
Fredag tog vi tilbage til Havana hvor vi kom til at bo os Pancho. Pancho er bøsse og lever nærmest om natten, så den første dag sov han over sig, og vi fik ikke noget morgenmad. 
Lørdag tog vi bussen til stranden, en meget lækker strand 35 min fra Havana. Sandet var helt vildt og havet helt blåt, men jeg kender en som stadig var betænkelig ved om der nu lå krabber, døde fisk og alt muligt andet på bunden. Her tog vi tilbage til igen mandag, mens vi søndag gik rundt og hyggede i Habana Vieja.
Tirsdag var kommet noget hurtigere end beregnet, og Michael skulle desværre hjem til kolde Danmark, mens jeg skulle videre til enorme Rio De Janeiro.

Mange knus, tanker og solstråler til alle derhjemme

Ps. i ma leve med mine manglende tekniske evner, og nojes med disse billeder. I hvert fald til at starte med

La Fortuna

Den forste dag i La Fortuna gik ikke med meget. Sarah, Sunita og jeg brugte resten af dagen pa at undersoge byen og gik sa ellers tidligt i seng.

Fredag morgen stod vi tidligt op og lejede nogle cykler fast besluttet pa at fa lidt motion .. og det gjorde vi bestemt ogsa. Vi cyklede i alt 22 km op ad vulkanen Arenal (en af de mest spektakulaere i hele verden), og gud hvor var det hardt! Pa vej op brugte vi 2 timer, men pa vej ned under 30 min. Sa da vi kom tilbage folte i alle at vi havde fortjent en is.  Senere pa eftermiddagen havde vi booket en tur til Arenal Hotsprings, Baldi, som er et af stederne turisterne bliver pumpet for penge. Det var en fantastisk park med 15 hotsprings med vandtemperaturer mellem 34 og 47 grader, sauna, vandfald og en stor buffet. Lige et sted for min mor :)

Lordag morgen stod den pa en hiking tur ned til et 70 meter hojt vandfald og op af et inaktivt krater (lige ved siden af den aktive vulkan), og det var virkelig op-op-op. Vi havde faet fortalt at det cirka var 3 km, men vi fik dog ikke at vide at det var i fugleflugtslinje eller at de sidste 1,7 km var gennem skov, grene og mudder. Men da vi kom op til toppen efter cirka 1,5 time hvor vi mere eller mindre kravlede, fandt vi frem til en laguna. Det var helt taget da vi forst kom, men indimellem forsvandt skyerne sa meget at vi kunne se omgivelserne. Det var lidt vildt at bade i en vulkanso, men jeg beviste mit vard og badede i det kolde vand. De to canadier synes dog at jeg var en darlig skandinavier fordi jeg brugte sa lange pa at vende mig til vandet, men i det kom jeg. I'm a viking!!!

Efter aftensmaden mente Sarah helt bestemt at vi skulle tage i den mest usikre forlystelsespark, jeg nogensinde har set. Vi betalte 600 colones (6-7 kroner) for en tur i gryderne, og jeg tror at vi alle blev 10 ar aldre pa de 5 minutter som turen varede!

Eftersom at det meste af det jeg har lavet her i Costa Rica har varet mere end 1000 meter over havoverfladen, tror jeg efterhanden at jeg er ved at vare min hojdeskrak kvit (og nej Michael, det betyder ikke at jeg har lyst til at do i et bungyjump!!), sa rykket nogle granser, det far jeg da.

Jeg er nu kommet tilbage til San Jose og venter egentligt bare pa mit fly til Cuba pa tirsdag. Sa dette bliver nok mit sidste indlag i et stykke tid :)

Knus fra Pernille

Samara og Santa Elena, Monteverde

Da jeg ankom til Samara lørdag, efter en meget 'anderledes' bustur, fulgtes jeg med to piger fra Canada til et hostel de havde booket. Det viste jeg så at det var fuld (ligesom alle de andre billige steder viste sig at være), så jeg måtte derfor indlogere mig på et dyrt, men lækkert hotel, midt på stranden. Samara var flot, men da jeg havde set stranden var der ikke meget andet at lave, så tog af sted igen mandag morgen.

I bussen mødte jeg igen de samme to canadiske piger og, hvad der sandsynligvis har været de sejeste 3 amerikanske kvinder i hele Costa Rica. De var alle mellem 60 og 70, men snakkede som var de teenagere, og de backpackede en måned i Mellemamerika.

Da vi endelig kom til Monteverde, brugte jeg lidt tid på at lede efter et kamera (da der desværre ikke var mere strøm på mit medbragte), men heldigvis mødte jeg 3 andre danske piger, som lånte mig deres oplader, og jeg kan igen tage billeder :)

Tirsdag gik formiddagen i en Jardin de Mariposas (sommerfugle have) hvor vi sp sommerfugle fra overalt i Costa Rica. Den mest interessante var nok den ned gennemsigtige vinger. Derudover fik 4 af os lov til at slippe nogle sommerfugle fri fra en dåse, som beskyttede de ny-udklækkede vinger, da de tilfældigvis var flyvefærdige i dag. Derudover fortalte vores engelske guide om nogle super seje biller, samt hvordan nogle dyr bliver brugt til at helbrede sygdomme hernede. Flere af dem bliver også serveret som en delikatesse, kogt i mælk!!

Tirsdag eftermiddag havde jeg booket en tur på hest sammen med en norsk pige og en nicaraguansk guide. På hver vores hest (jeg havde fået den trætte, dovne og stædige Pequita) red vi op i bjergene hvor vi smagte på friske kaffebønner, friske sukkerrør, så banantræer og så hvor de producerer kaffen.

Den norske pige Elisabeth, kunne ikke et ord spansk og vores guide kunne intet engelsk, så gæt hvem det var tolk .. Han roste mig dog og at jeg var dygtig, selvom det var muy dificil!

Onsdag formiddag tog vi op the Monteverde Cloud Forrest, hvor vi trekkede rundt i et par timer. Vi krydsede 8 broer som alle var mellem 4 og 20 meter over skovbunden. Skal vi ikke bare sige at det var en god kur mod min højdeskræk. Udsigten var dog fantastisk! Da vi kom til den sidste bro, stoppede vores guide op og fortalte at der var to måder at komme op på broen. Vi kunne enten tage stien og trapperne eller kravle IND i træet og så op. Vi valgte alle sidste mulighed, og mor her var sgu den første der tog mod til sig. Lidt æggestokke har man vel nok ;)Det burde nok egentligt lige nævnes at træet var 8 meter højt.

I morgen tager jeg sidste stop ind San Jose i La Fortuna og vulkanparken.

Knus fra Pernille

San Jose, Mal Pais og cross i junglen

Mandag ìg tirsdag gik dagene i San Jose med ingenting. Der er ikke meget at se i byen, udover trafik, en masse mennesker og os. Antallet af butikker er også begrænset, så onsdag morgen stod jeg op 04.15 for at tage bussen mod La Fortuna og Monteverde 06.15. Jeg ankom til busstationen cirka 05.30, men fordi at de offentlige busser hernede er meget utilregnelige, så jeg min bus køre lige da jeg kom.
Fordi jeg ikke gad at vente til 12.30, måtte jeg løbe hen til en anden busstation, hvor jeg vidste 3 andre fra mit hostel var, og tog med dem til Mal Pais.

Mal Pais er som et gemt paradis. Stranden er helt fantastisk, bølgerne er enorme og vejret er rigtig dejligt. Byen er rigtig lille og her er næsten ingen turister.

I dag har Ulrika, Jens og jeg lejet 3 crossere, og kørte en times tid gennem junglen for at komme til turistbyen Montezuma. Her såidte vi frokost på en restaurant med aber, noget der ligner et egern og et kæmpe firben af en slags. Herefter kørte vi op i bjergene hvor vi efter 15 min hiking så et kæmpe vandfald. Desværre er det ikke regnsæson hernede nu, så der var ikke så meget vand som der indimellem er. Alligevel var det nok til at der var andre turister end os, som også badede i vandet. Jens og jeg tog mod til os og sprang ud fra en klippe og ned i vandet.

I morgen går turen mod Samara.

Mange knus herfra

Forresten et stort tillykke til både Sara og Sabrina

Isla Mujeres og et manglede fly

Fredag startede dagen med at min larer gav mig high-five i klassen fordi jeg var dygtig ;) Og sidst pa dagen tog hele klassen hen pa Ah Cacao for at sige farvel til halvdelen af eleverne pa holdet (inklusiv mig selv).  Jeg naede lige hjem inden min veninde Andrea ringede, og sagde at jeg skulle skynde mig hen pa skolen, fordi at "the bikini-lady was there". Hun havde taget mine mal dagen forinden og jeg har nu faet min egen special-syede bikini. Derefter tog jeg kort pa stranden (ca 15 min) inden jeg skulle have vokset mine ben og en times massage for 250 kr!!

Lordag gik dagen med at tage pa Isla Mujeres (kvinde o), som er en o cirka to timer fra Playa del Carmen. Vi skulle sejle fra Cancun omkring 9.30, men kom forst af sted kl 11.00, og ingen forstod vidst helt hvorfor. Pa vej derover havde vi mulighed for at snorkle, hvilket var virkelig fedt. Da vi kom hen til oen havde vi mulighed for at "svomme med hajer" (hvilket vil sige at fa taget et billede med en haj i et bur), dette fravalgte jeg dog alligevel. Pa stranden fik vi sa vores frokost hvorefter vi sejlede om pa den anden side af oen og havde en times tid til shopping mm. Oen var enormt flot og strandene lignede dem pa film, med palmer, helt blat vand og farvestralende huse.
Pa vej tilbage til Cancun var der mulighed for parasailing, men det var sa koldt at der ikke var mere end 6 der valgte dette.

Sondag var sa afrejsedag ... troede vi. Det viste sig sa da vi kom hen i lufthavnen at flyet havde afgang LORDAG i stedet for sondag. Der kunne vi sa sta lettere fortvivlet (jeg var isar glad, da jeg lige havde betalt 25 dollars for en ekstra overnatning lordag til sondag i min lejlighed), men heldigvis kom en servicemedarbejder fra lufthavnen og hjalp os. Han skaffede os billetter til 15.000 pesos (ca 7.500 danske) til San Jose via Panama mandag. Derudover fandt han et narliggende hotel til natten. Det viste sig sa at ordet "sericemedarbejder" har en lidt anden betydning end i DK, for nar forst de har modtaget deres penge i Mexico, er der ikke meget service tilbage.
Kl. 04.00 mexicansk tid matte jeg sa pa mit gebrokne engelsk prove at fa skaffet en taxa til lufthavnen, da vores bestilte (og betalte) chauffor aldrig dukkede op.
I lufthavnen ventede vi sa 1,5 time ved skranken fordi der var problemer med lufthavnens printer, sa vi kunne ikke fa printet vores boardingcards. Til sidst lykkedes det dog, og vi landede heldigvis i San Jose rettigdigt. Desvarre er den reservation jeg lavde sondag til et hostel i SJ gaet tabt pga manglede fremmode, men til alt held, havde de mange ledige sende. En lidt dyr oplevelse af slagsen.

Sa sidder nu nar centrum af SJ men en smule ondt i maven, stadig, og foler mig efterhanden en smule brugt.

Mange knus fra Pernille

Sygdom og lage-besog

Nu er der efterhanden gaet lidt over en uge siden indlag, men det skyldes alt sammen at jeg har varet syg siden onsdag. Onsdag var det meningen at jeg skulle have varet med til Akumal, et sted tat ved Playa del Carmen, hvor man kan svomme med skildpadder. I stedet blev jeg henvist til sengen. Der har jeg sa ligget hver dag lige siden. Heldigvis har jeg mere eller mindre kunne underholde mig selv via min ipod og det tradlose nat, men siden i morges har vi ikke det mere.

I dag besluttede jeg at ga til lagen, eftersom jeg nasten ikke sov i nat pga migrane og mavekramper. Der fik jeg sa en halvt spansk/halvt engelsk diagnose og to indsprojtninger .. i roven!! sa nu ma vi se hvad der sker de naste par dage.

Mange knus herfra

Maya, Coba, Cenote og en jungletur

Fredag morgen startede med at Bill flyttede ud af lejligheden, og ind kom endnu en fra Schweiz, Janik. Fredag aften havde vi en farvelfest for en pige fra Tyskland som ikke langere skal arbejde pa skolen.


Lordag formiddag var solen endelig helt fremme, men det varede ikke mere en 30 min for den igen var dakket af skyer. Hvordan det lykkedes mig at blive en smule rod, ved jeg ikke.

I dag, sondag startede dagen en smule hektisk, da vi alle 3 i lejligheden sov over os, vi skulle mode pa skolen 7.45, og vagnede 7.30 ved at Bill ringede pa doren. Vi naede da alligevel bussen med forste stop i byen Coba.

I Coba sa vi de beromte Maya-ruiner og en guide fortalte om mayaernes anderledes livsyn. F.eks. tror de pa at jorden gar under i 2012 og at alting hanger sammen med tallene 52, 13 og 4. Derudover spiller de et specialt boldspil 2 gange om aret, og kaptajnen pa det vindende hold ofres til guderne og hans blod haldes ud over jorden, til guderne i underverdenen. Hvis der f.eks. har varet torke lange bruges dette spil ogsa som en form for bon til guderne. I Coba havde vi ogsa mulighed for at klatre op ad en af templerne, hvor der var en fantastisk udsigt fra. Dette er dog ikke lovligt andre steder i landet, hvor der ogsa findes Maya-ruiner, da en kvinde for 5 ar siden faldte ned og dode fra toppen.

Efter Coba gik turen videre til en Cenote som er en underjordisk grotte fyldt med vand. Her bade badede og snorklede vi. Grotterne er blevet dannet via lavasten (tror jeg) der gennem arene er blevet nedbrudt af vandet, men de sten der er senere hen har lagt sig oven pa disse sten er fortsat harde, og derved er grotten dannet. Det var en helt fantastisk oplevelse!

Herefter korte vi hen til en restaurant hvor vi fik nogle lokale specialiteter, som jeg ikke umiddelbart vil anbefale, og igen herefter tog vi bussen videre hen mod junglen for at se edderkoppe-aber. Vi sa desvarre kun to familier, men det var en meget special oplevelse af ga rundt pa de stier mayaerne har lavet for flere hundrede ar siden, igennem junglen.

Vores guide fortalte os at turen normalt slutter i junglen, men vi havde faet lov at komme hen og se hvordan en rigtig maya-familie bor. De var meget fattigede, havde ingen elektricitet (og da vi ankom var det blevet morkt) og lavede mad over bal. Jeg fik lov at hjalpe med at lave tacos fra bunden, klappe deres abe(!!) og lege med deres 7 hunde. Derudover havde de to vilde dyr pa storrelse med et egern som var bundet fast til huset for at de ikke skulle sla hundene ihjel. Maya-familien havde lavet en masse armband og halskader. Vi var flere som kobte noget derfra som en made at hjalpe familien med at fa rad til mad. Derudover blev den mindste pige ved med at rore ved mit handled hvorpa jeg havde mit "guldur", sa inden vi gik gav jeg hende det i gave.

 Forresten er deres avisforsider meget brutale med billeder af folks ansigter, i dag sa vi f.eks. ansigterne pa 3 mand der var omkommet i en bilylykke.

Jeg har kobt skype til min iPod, sa jeg kan nu skype hjemmefra - pernille.hjort2. Eftersom den er over 24.00 i DK ma jeg hellere sige tillykke med fodselsdagen til Kit ;)

Mange knus herfra

Hej fra syden

Indtil videre er der ikke sket det store, vi skulle have varet ude at svomme med skildpadder i gar, men pga regn blev dette aflyst. Skolen arrangerer en masse udflugter, den naste bliver sondag morgen hvor vi skal til Coba hvor vi bl.a skal se spider-aber.

Vejret hernede er fantastisk, 25-30 grader (i dag dog en smule koldt, kun 22), sa vi gar alle rundt i shorts. I gar tilbragte jeg det meste af eftermiddagen og aftenen med en pige fra min klasse. Vi ovede spansk hele dagen, og faldt i snak med en masse mexicanere. Vi har begge varet de darligste i vores klasse, da ingen af os kunne et ord spansk - indtil i dag!! ;)

Turen herned var noget af en oplevelse, da vores tog til kbh som sagt var forsinet, sa vores pladsbilletter var ikke galdende i det nye tog vi kom over i. Vi matte derfor finde pladser blandt ´poblen´, men efter at have rykket rundt 3 gange fordi nogle havde reserveret de pladser vi havde taget, kom en fra personalet og sagde at der var plads pa business class.
Flyveturen til Madrid gik fint, men minimum turbulens, dog kastede den lille dreng op, der sad foran mig, og tilfaldigvis faldt hans troje ned pa mine fodder. Mums!
Da klokken var mange da vi endelig landede i Madrid besluttede vi os for at sove i lufthavnen, men da vi senere fik at vide at det matte vi ikke, blev vi nodsaget til indlogere os pa et hostel.

Flyveturen fra Madrid tog langere tid end beregnet pga turbulens, sa da vi endelig kom til Playa del Carmen var klokken 02.00 lokal tid (+7), sa med jetlag, mangel pa sovn, en ikke-engelsk talende larer var det meget svart at lare spansk den forste dag.

Skolen, og hele omradet er fyldt med folk fra Sweiz, sa alle snakker tysk eller engelsk hernede. Jeg er begyndt at dromme pa engelsk, og taler nasten ikke dansk hernede, sa skal virkelig koncentrere mig nar jeg "skyper".

Opdatering folger efter sondag.

Pernille

Hasta la vista de Dinamarca

Efter en to meget lange dage lordag og sondag med en interessant togtur og to flyveture kom vi endelig til Playa hvor vi blev indlogeret 02.00 mexicansk tid (09.00 dansk tid). Da vi ikke havde sovet mere end 4 timer var det meget svart at lare spansk mandag. Alle pa mit hold (som bestar af mig plus 5 andre) havde en smule kendskab til spansk, og da vores larer ikke snakker engelsk var det en kampe fordel for dem!
I gar eftermiddags tog Bill (Canadiern Alex og jeg deler lejlighed med) og jeg pa stranden for at modes med en masse andre fra skole. Vi nod solen, stranden og det 20 grader varme vand ;) Herefter tog vi alle hjem i bad, Bill og jeg fandt det enorme supermarked Mega, hvor vi handlede mad og vand. Herefter vakkede vi Alex (som havde sovet hele eftermiddagen) og tog til pre-drinks hos nogle fra skolen, men inden vi naede sa langt som til aftensmaden, tog jeg hjem for at sove. Jeg naede 11 timer, sa i dag har det varet rigtig fedt i skolen. Jeg har forstaet nasten alt hvad Elisabeth (lareren) har sagt og lavet samtlige grammatiske ovelser korrekt indtil videre. Kanon dag!!

Vores lejlighed er en 3-varelses hvor vi alle har adgang til ejet bad. Bill og Alex bor ovenpa og har hver deres balkon, mens jeg selv bor nedenunder med en terasse med direkte udgang til egen pool.

I weekender overvejer vi at se Mayaerne som skulle vare en kampe turistattraktion her i Mexico.

Buenos tardes

Pernille

Ps. billeder folger nar jeg finder ud af om jeg kan lagge dem ind.