En lille opdatering for de sidste små 2 uger.
Den sidste aften i Bonito besøgte vi det lokale slangereservat. Her blev vi både underholdt og informeret om diverse krybdyr. Jeg har en mere eller mindre pinlig video hvor jeg prøver at tage med sammen med at røre ved den store boa slange, som vores foredragsholder havde om halsen hele tiden. Ikke nok med at jeg, med en kæmpe klump i halsen, rørte ved den, så har jeg beviser på (efter en del gruppepres) at jeg faktisk holdte den selv.. Om halsen!
Efter et mentalt bad og en mere eller mindre ubehagelig nat, kørte vi tidlig onsdag morgen til Pantanal, et vådland grænsende op til Bolivia. Her var det meningen vi skulle sove i hængekøjer i 2 nætter på en farm, men pga en voldsom oversvømmelse, kom vi i stedet til at sove i et skur på et lokalt hotel. Alt var optaget, da hele området var flygtet dertil. Vi boede altså på en forhøjning, men selv her, måtte vi indimellem gå i vand til knæhøjde. Hvor oversvømmelserne var værst, var det op til 6 meter, og vi måtte derfor transporteres rundt i små både og kanoer. I to dage sejlede vi rundt på savannen(!!), og fik indimellem set Pantanal fra en mindre voldsom side, med aber, myersluger mm. Dog bidrog oversvømmelserne også til at vi skulle være meget opmærksomme på anacondaer og de alligatorer der boede lige uden for vores dør. En anderledes oplevelse!
Lørdag ankom vi endelig til Santa Cruz, Bolivia efter en lang nat med bus, og allerede søndag tog vi et fly til Bolivias officielle hovedstad, Sucre. Resten af dagen gik med at udforske den smukke by, og de mange boder med masser af shopping.
Tirsdag morgen tog jeg med bus hen for at se de berømte dinosaurfodspor lidt uden for byen. Fodsporerne, som er vertikalt op ad et bjerg pga de tektoniske plader, er i gang med at blive beseglet med plastik, for at de ikke skal forsvinde helt.
Samme eftermiddag kom resten af vores gruppe (to illegale personer som vi havde smuglet over den bolivianske grænse, da de ikke havde gul feber vaccinen), og de blev også vist rundt.
Onsdag morgen klokken meget tidligt tog de modigste af os hen til vores lokale adventure organisation. Sammen med 5 andre, var vi i alt 9 personer, som blev kørt langt op i bjergene i omkring 5000m højde. Her blev vi spændt fast til en instruktør en efter en, og efter et pludseligt vindstød, så fløj vi.. Vi paraglidede omkring 500m over floder og bjerge. En helt fantastisk oplevelse som gav en helt ubeskrivelig ro i kroppen.
Onsdag aften kørte vi små 3 timer til verdens højeste by, Potosi. Byen er kendt for sine miner, sølv og var før i tiden en af verdens rigeste byer på grund af mønt eksporten. Nu er minerne efterhånden ved at være tømte, og alle der har set dokumentaren The Devil's Miners ved hvor brutale forholdene for minearbejderne er. Selvfølgelig skulle vi torsdag besøge en af de større miner, hvor vi både så, og forsøgte at hjælpe de meget nedslidte minearbejderne. Minen vi besøgte var en af de bedre, og her var gennemsnitslevealderen 35-45 år, mens den i nogle af de andre er på mellem 25 og 30 år. Drenge på helt ned til 12 år arbejder disse steder for at forsørge deres familier.
Torsdag eftermiddag gik turen til Uyuni, en by tæt ved saltørkenen (salar de Uyuni). Her havde vi en enkelt overnatning før vi fredag morgen kørte i jeeps ud i ørkenen. Det var et helt fantastisk syn det ventede os! Fordi området var dækket af et tyndt lag vand, var det ikke til at se forskel på himmel og jord.
Efter et par timer derude, kørte vi tilbage til byen for frokost, hvor de modige (minus undertegnede) spiste lama. Eftermiddagen sluttede med et smut på tog-kirkegården og derefter et par timer med jeep til et MEGET basis hostel i en spøgelsesby.
Lørdag var vi en 4-5 stykker som var meget syge, og derfor så en stor del af dagen fra bilen, buskene og endelig vores senge. De andre derimod så røde lagooner, flamingoer mm.
Søndag gik lidt bedre, og efter at have stået op omkring Jane-tid (5.20), så vi den flotteste solopgang længe set blandt geysere, sne og bjerge. Herefter kørte vi til en vulkansø hvor vi spiste morgenmad og havde mulighed for at bade i det 40 grader varme vand.Senere samme aften tog vi med en offentlig natbus til La Paz, Bolivias uofficielle hovedstad, som vi ankom til tidligt i morges. Her nyder vi shopping, kultur, og dansende zebraer på gaden.
Om cirka 1,5 døgn går mit fly mod BA, hvor jeg har cirka et døgns tid til at nyde byen og mit skønne hotel, hvorefter turen fortsætter mod Madrid og endelig København. Hjem kære hjem..
Sidste blogindlæg for denne gang.
Mange knus, og vi ses snart, fra Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar