torsdag den 3. marts 2011

Michael og Cuba

Onsdag aften kom Michael endelig!! Det var uden tvivl den bedste oplevelse jeg har haft hernede!
Torsdag gik vi en tur i Havana, og vi havde ikke gået mere end 20 min før vi mødte en lokal der spurgte hvad klokken var, og før vi vidste af det sad vi i hans lejlighed og var ved at købe cigarer - til en meget god pris. Vi regnede det senere sammen til, at have sparet mere end 6000 danske i forhold til hvis vi havde købt dem på cigarfabrikken. 
Mandag tog vi bussen til Trinidad, en lille, hyggelig by ude ved vandet. Men da vi steg af bussen kom flere lokale løbende for at udleje et værelse. De var så påtrængende at vi vidst nemt kunne have slået et par af dem, begge to. Heldigvis fandt vi et roligt sted, hvor Michael hurtigt konstaterede at han følte sig hjemme. "Mor" fandt brochurer frem og hjalp os med at få et overblik over hvad det var værd at se. Derudover kunne vi vælge mellem 4 eller 5 forskellige retter til maks 60 kroner pr stk (heriblandt en kæmpe hummer).
Tirsdag fik vi mors mand til at bestille en taxa til os og vi blev kørt ud til en flod hvor der boede delfiner. Her så vi først et show (hvor jeg selvfølgelig skulle deltage pga mine fantastiske hulahop-evner) og bagefter var det mulighed for at svømme med dem. Hvilket vi selvfølgelig gjorde. Det var ret surrealiste at blive skubbet af sted af to delfiner, med fødderne på deres næser. Michael har både en video og billederne. Imens vi lavede alt det sjove, sad vires taxamand og ventede på os i over 4 timer. Det er åbenbart standard dernede.Onsdag havde vi bestemt os for at gå til stranden, da der ikke skulle være mere end 2 km. Det var løgn. Der var omkring 6 km, meget øde og ingen vind. Tilgengæld så vi et hundehus af klinker i vejkanten. 
Torsdag blev vi kørt i jeep til en nationalpark tæt på hvor vi boede. Her gik vi få km hen til et stort vandfald hvor vi kunne bade, svømme ind i en grotte og Michael var modig nok til at springe ned fra en klippe, hvilket vidst gjorde lidt et indtryk to nogle ældre damer. Derudover kravlede vi op på troppen af vandfaldet, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt.
 
Fredag tog vi tilbage til Havana hvor vi kom til at bo os Pancho. Pancho er bøsse og lever nærmest om natten, så den første dag sov han over sig, og vi fik ikke noget morgenmad. 
Lørdag tog vi bussen til stranden, en meget lækker strand 35 min fra Havana. Sandet var helt vildt og havet helt blåt, men jeg kender en som stadig var betænkelig ved om der nu lå krabber, døde fisk og alt muligt andet på bunden. Her tog vi tilbage til igen mandag, mens vi søndag gik rundt og hyggede i Habana Vieja.
Tirsdag var kommet noget hurtigere end beregnet, og Michael skulle desværre hjem til kolde Danmark, mens jeg skulle videre til enorme Rio De Janeiro.
Mange knus, tanker og solstråler til alle derhjemme
 



Ps. i ma leve med mine manglende tekniske evner, og nojes med disse billeder. I hvert fald til at starte med

4 kommentarer:

  1. Det er da nogle fine billeder af en flot ung mand :)
    Mon han snart kommer hjem til svigermor og viser nogle flotte billeder og video af delfiner??

    SvarSlet
  2. Pernille, det handler ikke kun om dig det her!

    SvarSlet
  3. Hej Pernille
    Super fedt og helt fantastisk at høre din stemme.
    Jeg håber at du på din guidet rundrejse får endnu nogle fantastiske oplevelser.
    Glæder mig til at jeg snart kan få lov til at give dig et kæmpe kram.
    Kærlig hilsen
    Pia

    SvarSlet